Uagtsomt vandspild

Information om eftergivelse af vand- og vandafledningsafgift for ejendomme til boligformål efter uagtsomt vandspild fra skjulte rør

Skuldelev Vandværk eftergiver vandafgifter efter uagtsomt vandspild fra skjulte rør for ejendomme til boligformål tilsluttet vandværket i det omfang, betingelserne på denne hjemmeside og i lov om afgift af ledningsført vand § 24 (lbk. nr. 962 af 27. juni 2013) er opfyldt.

  • Vandafgift eftergives for det vandspild, som overstiger 300 m3 tillagt ejendommens normale årlige forbrug
  • Vandforsyningen eftergiver på vegne af SKAT statsafgiften af det vandspild, som overstiger 300 m3 tillagt ejendommens normale årlige forbrug  

 

Uagtsomt vandspild fra skjulte rør defineres af Skuldelev Vandværk som vand, der er løbet ud ved et pludseligt opstået brud på skjulte rør. Det er typisk rør, som er gravet ned under fundament, ligger i jord eller er skjult under gulve eller i vægge.

Det kan også være vand, som er strømmet ud i fjernvarmesystemet gennem en utæt fjernvarmevarmeveksler.

Vandspild fra gennemtærede rør, løbende toiletter, frostsprængte installationer, synlige skader på rør i målerbrønde og synlige skader på vandrør i det hele taget defineres af Skuldelev Vandværk ikke som uagtsomt vandspild.

Skuldelev Vandværk bevilger ikke eftergivelse af vandafgifter flere gange for den samme rørstrækning, ligesom skjulte tidligere reparede rør ej heller giver mulighed for eftergivelse af vandafgifter.

Kan forbruget af vand ikke dokumenteres, sætter Skuldelev Vandværk det til 170 m³ pr. år.

Ansøgningen

Ejeren sender en skriftlig ansøgning om eftergivelse af vandafgifter ved uagtsomt vandspild med oplysninger i forhold til ovenstående, samt:

  • Beskrivelse af hvordan det uagtsomme vandspildet er opstået
  • Beskrivelse af hvordan det uagtsomme vandspildet er stoppet (reparation/udskiftning af rør mv.)
  • Beskrivelse af hvad der er sket med det spildte vand (suget op, løbet til kloak, nedsivet i jord)
  • Kopi af faktura fra VVS-installatør (dokumentation) og VVS-installatørens beskrivelse af hvilket arbejde der er udført (eventuelt beskrevet på faktura)
  • Er skaden er anmeldt til forsikringsselskab vedlægges en kopi af deres rapport.

 

Ansøgningen stiles til:

Skuldelev Vandværk I/S
Vandværksvej 1, Skuldelev 
4050  Skibby

Ansøgningen kan også sendes på mail til: kl@onsvedgaard.dk

Godkendes ansøgningen vil vandafgifter blive eftrgivet, og vandværket vil sende den godkendte ansøgning videre til Frederikssund Forsyning (NOVAFOS), som vil tage stilling til eventuel eftergivelse af den opkrævede vandafledningsafgift.